Spontant indlæg :))

Halluuu!!

Lidt impulsivt indlæg her fra Melbourne af. (Bundoora teknisk set.) Lidt en overspringshandling for ikke at skrive min opgave :)) Meen, tænkte at jeg hellere lige måtte komme med en lille opdatering, nu når det er over en måned siden, at jeg udgav sidste indlæg. Jeg har fået nye roommates siden sidst, så nu bor vi igen fem piger i lejligheden!! Det er superhyggeligt, og de er begge to megacool :)) En englænder, Susy er flyttet ind i værelset ved siden af mig, og vi har allerede aftalt, at hun kommer til Danmark til næste sommer, nu jeg jo har været i London et par gange. Vi har også hængt nogle nye billeder op i gangen ved vores værelser, da at vi allerede har en del sammen.

JEG HAR FÅET JOB!!!!! WUHUUUUU! Det har virkelig været en struggle. Jeg har fået job som tjener i en café små 20 minutter fra, hvor jeg bor, så det er virkelig rart. Det er en brunch/frokost café, og maden virker ret lækker :)) Det er faktisk en café, hvor jeg også afleverede mit CV på min arbejdsjagt her for nogle måneder siden.

Jeg har også været på et bartenderkursus her i August måned, hvilket var supergrineren! Det var ret sjovt at snakke om reglerne for alkohol i Australien sammenlignet med Danmark. Folk blev ret overraskede over, at man kunne købe alkohol fra man var 16 år, samt generelt bare at vi jo egentligt har så få restriktioner på alkohol. Hernede skal man have noget der hedder et RSA for at må servere alkohol, samt må man for eksempel ikke yde service til en person, der er for fuld. Det er decideret ulovligt, og man kan få flere tusinde dollars bøder for det. Free pours er også ulovligt, altså lave drinks hvor man ikke måler mængden af alkohol, man kommer i. Beerbongs (Info til de gamle: lange rør til øl) er de heller ikke glade for, heller ikke på festivaler. Aka. de ville få et gigantisk kulturchok på Roskilde.

Jeg har jo været i gang med mit andet semester en måned nu, så jeg kender efterhånden mine nye fag ret godt. Det her semester har jeg The Emerging Journalist, The Interview, Professional Writing og Sport Development (Business). Indtil videre er jeg superglad for dem alle sammen. Arbejdsmængden er ikke så slem som jeg frygtede, da at meget af det er små 200-300 ords projekter, som vi skriver i timerne, og de skal så afleveres samlet i slutningen af semestret.

Vores mid-semester break starter snart. (Wow så er jeg halvvejs gennem mit andet semester!? Det gik lige op for mig ahah) Anyway, der har vi et “Res Ball”, som er en ret stor ting og virkelig fancy. Jeg har købt en gallakjole, og det bliver holdt på en super fancy lokation. Det er om mandagen i ferien, og tirsdag morgen – som i klokken 6 – rejser Susy og jeg til Alice Springs, så det bliver nok lidt hårdt haha. Vi skal være der i tre nætter, og det er blandt andet her at Uluru, den der kæmpe sten, ligger.

En ret stor opgave i et af mine journalistiske fag er en 800-1.000 ords “feature article”. Her har jeg valgt at skrive om sexisme i fankultur med fokus på motorsport, især Formel 1. Det er en ret vigtig opgave for mig, for det første fordi jeg synes det er supervigtigt at sætte fokus på, men også fordi at, hvis min lærer kan lide den, kan den blive udgivet, og det ville bare være mega monster cool. Personligt er det ikke noget jeg mener, der er skrevet meget om, men hvis der er nogle, der er stødt på noget om sexisme i fankultur, artikler, videoer, opslag på sociale medier osv., lige gyldigt om det er på dansk eller engelsk, må i meget gerne sende det videre til mig. (Det behøves ikke at være relateret til motorsport.)

Det var vist det! En lille opdatering her fra :))

P.s. Har skrevet denne her super lille short story som en af de 200-300 ords opgaver, jeg beskrev tidligere. Skrev den i samarbejde med min engelske roommate på små 30 minutter dagen inden den skulle være færdig, og både vi og andre fandt den ret underholdende, i kan læse den her hvis i vil :)) Kravet var at der skulle være en hund med og et plottwist.

En hund med et twist (Dog with a Twist)

Det var endnu en grå dag i familien Blakes hus. Som altid gav Greg mig mad og genopfyldte min vand skål inden hans løbetur. Præcis 24 minutter gik han tilbage ind i huset og klappede mig på hovedet, imens Oliver spiste sin morgenmad ved køkkenbordet. Greg gik i bad og Sarah pakkede Olivers madpakke, inden hun drak sin spinat-ingefær smoothie. Greg kom tilbage nedenunder i hans nystrøget jakkesæt og kyssede Sarah farvel, inden han gav Oliver hans skoletaske. George fulgte ham ud ad døren og ind i bilen. Jeg sad i vinduet og så dem køre ud af garagen.

Det var endnu en grå dag i familien Blakes hus. Som altid gav Greg mig mad og genopfyldte min vand skål inden hans løbetur. Præcis 24 minutter gik han tilbage ind i huset og klappede mig på hovedet, imens Oliver spiste sin morgenmad ved køkkenbordet. Jeg sprang op ad trappen med en kniv i min pote og dræbte George i soveværelset. Jeg tog hans nystrøget jakkesæt på og gik nedenunder. Så kyssede jeg Sarah farvel, inden jeg gav Oliver hans skoletaske. Bagefter fulgte jeg ham ud ad døren og ind i bilen.


5 svar til “Spontant indlæg :))”

  1. Elin Kindtler Avatar
    Elin Kindtler

    Sætter stor pris på dine indlæg😊
    Nyd fortsat dit ophold.
    Kh farfar og Elin

  2. Jeanette Jørgensen Avatar
    Jeanette Jørgensen

    For ikke så længe siden var der et indslag i god morgen Danmark netop om det du skriver om kan være du kan finde det på tv2

  3. Grethe Nørgaard-Larsen Avatar
    Grethe Nørgaard-Larsen

    Hej Sofie. Godt at du oversætter til ældre læsere. Har aldrig prøvet at drikke øl med et langt rør. Det er dog utroligt, hvad du kan lære på et bartenderkursus. Efter at have læst dit blottwist vil jeg overveje om jeg vil passe hund eller katte fremover. Det virkede som en psyko gyser!!
    Stor knus farmor🥶

    1. Sofie Avatar

      Hahaha! Ja fik lært en del :)) Synes det var en god historie hahahah

  4. Anette Bundgaard Avatar
    Anette Bundgaard

    Skøn læsning og så dejligt du fortsat oplever og nyder livet så godt og meget 👍🤩

Skriv et svar til Anette Bundgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om mig

Heyy, jeg hedder Sofie og velkommen til min blog! Indtil videre har den været brugt til rejseblog, da at jeg boede i Melbourne i et år :)) Alle indlæggene kan findes her på siden! Håber på at kunne poste flere rejseindlæg i fremtiden, men indtil videre må tiden vise hvad jeg kommer til at bruge den til!

Social Media