Hejsa folkens! Nu har jeg været et par dage i Australien og har fundet tid til at skrive et indlæg yay :))
Ankom jo i mandags efter en rejse på ca 23,5 timer… Jeg troede virkelig at flyselskaberne skulle bidrage til, at man nemmere kunne tilpasse sig tidszonerne, når man er på sadan nogle lange flyture, men det synes Qatar Airways åbenbart ikke?? De tilpassede “stemningen” i flyet efter Qatars tidszone, så pludselig skulle vi sove hvilket at jeg ikke liiiiige havde planer om. Altså vi landede jo om aften så skal man jo kunne sove, når man ankommer. Nå men det lykkedes mig heldigvis at holde mig vågen og sov kun omkring 2-3 timer på flyet :)) Jeg så faktisk en film der handlede om en der tog på forretningsrejse i Australien hehe 🙂 Da jeg ankom til lufthavnen, kom jeg helt problemfrit gennem security, hvilket jeg godt nok heller ikke havde overskud til at skulle slås med. Fandt også utroligt nemt en taxa, lidt for nemt faktisk, nåede lidt at tænke “er det her en kidnapning?”, men det virkede heldigvis meget troværdigt, og jeg ankom jo også succesfuldt til Campus. (Til mine forældre: Bare rolig, skal nok passe på mig selv, lige der ville jeg bare gerne hen til mit værelse.)
De første par dage her har gået med en masse praktisk og selvfølgelig også lidt jetlag… Jeg følte egentligt, at jeg ankom med et forholdsvist stort søvnunderskud, men kunne kun sove fire timer? Det tænker jeg dog også lidt er på grund af, at jeg bare var utrolig spændt. Da vi nåede hen mod lidt sent på eftermiddagen, tirsdag, skulle vi til et fordrag om beboelsen her på Campus, og tror aldrig nogensinde at jeg har haft SÅ svært ved at holde mig vågen. Altså det var helt forfærdligt. Jeg tog mig lige en lur bagefter hehe. Synes at det var liiidt for tidligt at gå i seng klokken 6.
Dagen efter fik jeg skaffet mig et Australsk SIM-kort, så jeg har WiFi over det hele wuhuuu, jeg kan nu poste BeReals til tiden hehe. Derudover var jeg også i banken for at åbne min konto, da at jeg skulle komme ned med et ID fysisk. Seriøst hvor voksent lyder det ikke lige? Banken og nyt mobilabonnement samme dag.
Her på campus er der utrolig meget natur, hvilket jeg blev virkelig overrasket over. Det ser man slet ikke på billederne på nettet. Da at jeg vågnede super tidligt, der efter den første nat, gik jeg en lille tur, lige da at solen var ved at stå op. Så kunne man bare høre en helt masse forskellige fuglelyde, jeg fik lidt flashback til Randers Regnskov eller den der kæmpe drivhus-lignende bygning i KBH’s Zoo hehe. Lige ved en af de mange parkeringspladser (Uni’et har omkring 240 hektar jord, jeps, kæmpe campus her.) var der også et advarselsskilt om kængururer haha. Spurgte en af de andre studernde, som også var her sidste år, om der er kængururer her og det sagde hun ja til. Når det bliver mørkt her løber der åbenbart en masse forskellige vilde dyr rundt, så skal nok prøve at få et billede af en kænguru, ellers kan jeg jo heller ikke sige, at jeg har været i Australien.
Her i weekenden håber jeg, at jeg kan komme ind til centrum af Melbourne.
Skriv et svar til Sofie Annuller svar